Hygge/overnatningsarrangement

Den 16-17/11-18 havde bestyrelsen arrangeret hygge med overnatning for rideklubben, hvor der var super opbakning, hele 25 seje hestepiger var mødt op!

Vi mødtes i rytterstuen kl. 17 hvor alle fik saftevand og kage imens de fik informationer omkring hvordan aftenen skulle forløbe, og så gik alle ellers i krig med at shine ponyerne op. Der blev striglet til den store guldmedalje og flettes flot og alle kunne lære lidt af hinandens flettekundskaber. Hestehyggen blev kort afbrudt af pizzaspisning og derefter havde vi i samlet flok stillet en HTW (Heste Team Work) bane an, som alle kunne prøve kræfter med. Og igen må vi bare tage hatten af for de ufattelig velopdragede elevponyer for klarede det hele til UG!
Bagefter hoppede pigerne i nattøj og fyldte gulvet i rytterstuen med madrasser og så stod den selvfølgelig på hestefilm og fredagsslik.
Morgenen efter spiste vi fælles morgenmad og der blev leget i ridehallen med nogle spring indtil forældre kom og hentede, hvilket de fleste piger tydeligvis ikke var helt klar til 😉

Det var en kæmpe succes! Og med den kæmpe opbakning samt positive tilbagemeldinger har vi i bestyrelsen besluttet at det i hvert fald ikke var sidste gang at vi laver sådan et arrangement!

 

 

Julefrokost for elevafdelingen

Årets julefrokost for elevafdelingen:

Lørdag 24/11-18 kl. 16-20
Øster Alling forsamlingshus

Det koster 50 kr. og tilmeldning skal ske senest 19/11 til Birgitte. Der er opslag med ydeligere informationer i rideklubbens facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/116793801675138/

 

Årets julefest/julestævne 

Husk at afsætte jeres søndag 9/12 til at komme ned og se de dygtige ryttere i rideklubben. Denne søndag står den på stævne og det plejer at være årets fest! Der vil være åbent i cafeteriet denne dag så tag gerne hele familien med ned og få en hyggelig dag.

Tilmeldning og yderligere informationer: estævne091218

Voksenjulefrokost

Årets julefrokost for voksne:

Lørdag 15/12-18 kl. 18
Futten i Nørager – Skovgårdevej 4

Det koster 125 kr. og tilmeldning skal ske senest 5/12 på ophængte sedler i rideklubben. Der skal medbringes en lille gave til pakkespil, og ellers står den på julemad og der skal købes drikkevarer til fornuftige priser.

Andre vigtige datoer

Vi afholder ordinær generalforsamling for rideklubben i rytterstuen søndag 3/2-19 kl. 15

Vi vil gerne fra bestyrelsens side ligge op til en snak omkring fremtidsdrømme for rideklubben da vi selv har mange idéer og drømme for vores fantastiske sted, så mød endelig op. Og indkomne forslag til dagsordenen bedes sendes til: mail@gl-estrup-rideklub.dk

Efterår/vinter i rideklubben lig med arrangementer!