Arbejdsdagen/sommerfesten:

Vi afholdte arbejdsdag efterfulgt af sommerfest lørdag 25. august 2018. Der var stort fremmøde og vi startede alle med fælles morgenmad og bestyrelses ønskeliste af projekter blev gennemgået. Heldigvis var det nemt at afsætte de respektive opgaver og klubbens medlemmer tog hurtigt ansvar og gik igang.

Der blev arbejdet frem til middagstid hvor Birgitte Flindt bød på frokost – og så var vi alle tanket op til at få færdiggjort vores projekter. Omkring 15.30 begyndte vi at være færdige og efter en dag med sved på panden, gik turen hjem i bad, så det arbejdende folk var klar til om aftenen, hvor den atter stod på Birgittes lækre mad!

Det var fra bestyrelsens side en fantastisk dag, at se så mange troppe op og være klar til at tage fat – og så var det jo også skide hyggeligt at gå og grine og lære hinanden lidt bedre at kende. Så det er altså ikke sidste gang vi indbyder til arbejdsdag.

  

Grundet den store effektivitet fik vi:

  • Nyt flis på alle banerne
  • Vasket alt vores hvide plastikhegn på både lille og stor udendørs bane
  • Lavet lågen ind til lille ridehus så den fungerer igen
  • Sat gardiner op til spejlene i den store ridehal – Og gør jer selv den tjeneste lige at trække for, det er en fornøjelse så godt de kører 
  • Vasket fugleklatter af siden af ridehallen
  • Vasket vinduerne i og omkring rytterstuen
  • Fjernet kalkpletter og rengjort spejlene
  • Vasket vinduer inde i stalden
  • Ryddet op på dækkenholderne – Hvilket betyder at fremover må man benytte de 5 yderste til at hænge sine våde dækkener til tørre, man skal dog huske at fjerne dem igen så andre kan komme til! 
  • Ordnet hovslag på lille ridebane og i den store ridehal
  • Nedvasket den lille ridehal – Og sikke en forskel den er blevet så lys og dejlig! 

Sikke en lang liste, og mon ikke der er noget jeg også har glemt. Lidt billeder af det endelige resultat – Og det fantastiske hjælper-hold 

… dog var nogle smuttet inden billedet blev taget

 

Sidste afdeling af Gl. Estrup Rideklubs Spardjurs Cup 2018 afholdes 8+9/9

Der er allerede proportioner lagt ud: https://go.rideforbund.dk/staevnekalender/vis-staevne.aspx?EventId=Prop00031032

Så skynd jer endelig og meld til!

Vi vil rigtig gerne modtage hjælp til at skaffe ærespræmier til stævnet, så hvis du sidder med nogle gode kontakter vil du så ikke sende en mail til rideklubben på: mail@gl-estrup-rideklub.dk
– Vi forsøger nemlig i bestyrelsen at koordinere hvem de forskellige går til.

Der er også hængt hjælperlister op inde i den store ridehal, så hvis man har tid og lyst til at hjælpe må man hjertens gerne skrive sig på. Og hvis man ikke har tid i selve weekenden tager cafeteriet hjertens gerne imod diverse bagværk – dette koordineres med Birgitte Flindt.

Arbejde + sommerfest veloverstået og stævne i sigte